Økonomi
Stiftsrådets oprindelige opgave som et rådgivende organ for biskoppen ændrede sig hurtigt, idet de opgaver, som var tillagt stiftsudvalget vedrørende økonomi blev lagt ind under stiftsrådet i de stifter, hvor der var etableret forsøg med stiftsråd.
Før 2007 var folkekirkens økonomi organiseret på følgende måde:
Den kirkeskat der blev opkrævet i de enkelte kommuner blev fordelt mellem de lokale kirkelige kasser, provstiudvalgskassen og landskirkeskatten.
Landskirkeskatten gik i fællesfonden og var dennes væsentligste indtægtskilde.
Stiftsmidlerne udgjorde den anden del af folkekirkens økonomi. Disse midler omfatter de gamle tiendeafløsningssummer, erstatningsbeløb, salgssummer m.v. Den væsentligste del af midlerne stammer dog fra gravstedsvedligeholdelse.
Når den enkelte kirkegård har indgået aftale med de pårørende om vedligeholdelse af gravstedet sendes den til stiftet til godkendelse, og stiftet sender herefter en faktura til de pårørende. Beløbet indbetales til stiftet, som forvalter midlerne bedst muligt, og når vedligeholdelsesaftalen udløber (typisk efter 10-20 år) udbetales det samlede beløb til menighedsrådet.
Stiftets forvaltning af stiftsmidlerne har bestået i, at kirker og præsteembeder kan optage lån af midlerne til køb, salg, istandsættelse m.v. af kirkens og præsteembedernes bygninger. Mange graverfaciliteter, sognegårde og kirkerestaureringer er delvist finansieret ved optagelse af sådanne lån.
De midler, der ikke er udlånt, forvaltes bedst muligt af stiftsøvrigheden ved investering i værdipapirer.
Kirkeministeriet fastsatte en fast rente for ind- og udlån og gennem mange år var renten fastsat til 4 %.
Såfremt der var et overskud/underskud ved forvaltningen af stiftsmidlerne efter opkrævning eller udbetaling af de 4 % rente blev overskuddet indbetalt til fællesfonden, ligesom et underskud blev dækket af fællesfonden.
I hvert stift var der nedsat et stiftsudvalg vedrørende økonomi, som havde indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af stiftsmidlerne.
Efter 2007 skete der følgende ændringer:
Stiftsmidlernes forvaltning overgik til stiftsudvalget vedrørende økonomi, eller i til stiftsrådet i de stifter, hvor der var forsøg med stiftsråd.
Samtidig blev der lavet følgende ændringer:
- Stiftsrådet skal hvert år fastsætte en a’conto indlåns- og udlånsrente.
- Gravstedsindbetalingerne skal tilbagebetales efter et serieprincip med årlige tilbagebetalinger.
- Overskud skal udbetales til kapitalejerne, dvs. menighedsrådene, ligesom evt. underskud skal afholdes af kapitalejerne.
Endelig fik stiftsrådet mulighed for at opkræve et bindende stiftsbidrag, som kan bruges til
- Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
- Formidling af kristendom
- Udviklingsprojekter indenfor undervisning, diakoni, it, medier, kirkemusik, o. lign, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.
Stiftsbidraget kan udgøre op til 1 % af den lokale ligning.
Hidtil har stiftsrådet i Århus Stift opkrævet et beløb på 1.630.000 kr. som svarer til ca. 0,25% af den lokale ligning.
Stiftsfonden
Hidtil har Århus Stiftsfond varetaget nogle af de opgaver, der nu er mulighed for at bruge det bindende stiftsbidrag til, idet stiftsfonden bl.a. har udgivet Årbogen, støttet udgivelsen af stiftsmagasinet Xryds, støttet stiftsmenighedsrådstævner og præstestævner. Det har været frivilligt for menighedsråd om man ville yde bidrag til stiftsfonden, men der har hele tiden været en fornuftig kapital at arbejde med.
Da stiftsrådet fik mulighed for at opkræve det bindende stiftsbidrag besluttede stiftsfondens bestyrelse, at der ikke længere var grundlag for at opretholde stiftsfonden. Der opkræves således ikke længere bidrag til stiftsfonden, og alle opgaver er lagt over til stiftsrådet.
Stiftsfonden er nu nedlagt.
Fælles kapitalforvaltning
Stiftsmidlerne i Århus Stift udgør et beløb på godt 600 mio. kr., hvoraf ca. en tredjedel er udlån til kirker og præsteembeder.
På landsplan er der ca. 2, 4 mia. kr. i stiftsmidler, som ikke er udlånt, og som derfor forvaltes af det enkelte stift.
Alle stifter har besluttet, at etablere et samarbejde om forvaltningen af disse mange penge, således at der har været afholdt EU-udbud med henblik på at finde en professionel kapitalforvalter til de samlede frie midler.
Hvert stiftsråd har udpeget et medlem til en fælles bestyrelse.
Den fælles kapitalforvaltning er iværksat den 1. november 2010.
