Welcome to Magazine Premium

You can change this text in the options panel in the admin

There are tons of ways to configure Magazine Premium... The possibilities are endless!

Member Login
Lost your password?

Stiftsrådsmøde 31. januar 2012

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra

møde nr. 10

i Stiftsrådet i Århus Stift

mandag, den 31. januar 2012

på Diakonhøjskolen

 

Sang:
Sang nr. 48 i Højskolesangbogen ”Her vil ties, her vil bies”

 

Fraværende stiftsrådsmedlemmer:
Biskop Kjeld Holm
Provst Jens Ole Henriksen
Egon Schou Hansen 

 

Deltagere fra stiftsadministrationen:
stiftskontorchef Jette Madsen
stiftsfuldmægtig Anne Lyngborg
stiftskasserer Leif Kristensen

 

Øvrige mødedeltagere:
Lektor Peter Lodberg, Aarhus Universitet, teologistudiet
Jesper H. Pedersen, Folkekirkeinfo
Bo Grünberger, Folkekirkeinfo
ph.d.-studerende Benedicte Hammer Præstholm

 

1.           BESLUTNINGSPUNKT: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.


2.          ORIENTERINGSPUNKT: Indlæg ved ph.d.-studerende Benedicte Hammer Præstholm
Benedicte Hammer Præstholm holdt et spændende og inspirerende indlæg om sin afhandling: Kønfrontation. Reflektioner over køns- og seksualitetsopfattelsers foranderlighed i dansk teologi. Benedicte Hammer Præstholm henviste endvidere til sin artikel i Århus Stifts årbog 2011: Der er en tid til frimodighed. Om velsignelse og vielse af par af samme køn.


3.      ORIENTERINGSPUNKT/BESLUTNINGSPUNKT: Økonomi, herunder:

3.1        Stiftsmidlernes forvaltning og status (bilag udsendt). Stiftskasserer Leif Kristensen gennemgik det fremsendte materiale vedr. stiftsmidlernes status pr. 31. december 2011 samt lånebevillinger i 2011 med enkelte uddybende bemærkninger.

3.2        Udkast til regnskab for stiftsbidraget (bilag udsendt) Stiftskasserer Leif Kristensen gennemgik det fremsendte regnskab for 2011. Overskuddet på 550.871,04 kr. overføres til 2012. 

3.3        Bemyndigelse til formanden til at underskrive regnskabet Beslutning: Regnskabet for stiftsbidraget 2011 blev godkendt og underskrives af formanden.

3.4        Fastlæggelse af rammen for stiftsbidraget 2013 (bilag udsendt) Det fremsendte forslag til rammen for stiftsbidraget 2013 blev drøftet.
Beslutning: Rammen fastsættes som for 2012 til i alt 2 mill. kr. svarende til ca. 0,27% af ligningsmidlerne. Lis Glibstrup orienterede om, en ansøgning til alle stiftsråd fra en arbejdsgruppe af biskopper om tilskud i årene 2013–2017 til en fælles pulje med henblik på markering af reformationsjubilæet i 2017.
Beslutning: Det blev besluttet på budgettet for 2013 indtil videre at afsætte 20.000 kr. til jubilæet, men således at der efterfølgende tages stilling til, om man overhovedet vil støtte projektet, og i hvor mange år og med hvilket beløb.
 

3.5        Fastsættelse af a’conto-renten for udlån og indlån 2012 Beslutning: A’conto-renten for udlån blev fastsat til 3,5% og for indlån til 1,75%. 


 

 4.      BESLUTNINGSPUNKT: Høringssvar vedrørende Betænkning 1527 (bilag udsendt)
Biskoppens høringssvar vedrørende betænkning 1527 om provstestillingen og provstiets funktion blev drøftet. Beslutning: Stiftsrådet tilsluttede sig biskoppens høringssvar af 22. december 2011, idet dog flere medlemmer under drøftelserne gav udtryk for, at tidspunktet for valg til provstiudvalg bør forskydes således, at de nye provstiudvalg først tiltræder den 1. november i året efter menighedsrådsvalget.

 

5.      ORIENTERINGSPUNKT: Fortsat debat om forholdet stat-kirke
Domprovst Poul Henning Bartholin omdelte et oplæg til drøftelse af ”stat og kirke” forholdet. Det spændende oplæg blev drøftet i grupper, og efterfølgende blev de enkelte gruppers drøftelser fremlagt.

 

6.      ORIENTERINGSPUNKT: Hvad fik vi ud af fællesmødet på Vartov den 19. november 2011?
Lis Glibstrup orienterede om forskellige observationer og overvejelser i forbindelse med mødet bl.a.:

  • der er meget stor forskel på den måde stiftsrådene arbejder på – nogle arbejder overordnet, andre går i detaljer
  • nogle stiftsråd har ansat fast personale
  • en del stiftsråd har tæt samarbejde med provstiudvalg og menighedsråd om diverse opgaver
  • fælles udtalelse til DR om DR’s programpolitik vedr. trosprogrammer
  • behov for fælles kommunikationspolitik. 

     

7.      ORIENTERINGSPUNKT: Orientering fra formanden Lis Glibstrup orienterede fra forretningsudvalgets forberedende møde den 19. januar 2012 herunder:

  • Godkendt ændret låneprofil af tidligere bevilget lån til udvidelse af sognegården i Viby til en afdragstid på 27 år
  • Godkendt nye medlemmer til:
  • Stiftsudvalget vedr. Unge og Kirke: Mette Birk og Anne Marie Toldbod
  • Stiftsudvalget vedr. Islam og Kristendom: Ebbe Elm, Karen Huus, David Kessel, Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Qvortrup Fibiger
  •  Bevilget 4.000 kr. til Folkekirkens Ungdomskors (FUK) Landsstævne 2012
  •  Modtaget årsrapport fra pilgrimspræsten
  •  Lis Glibstrup deltager i Det mellemkirkelige Råds årsmøde den 3.-4. februar 2012. Lis Glibstrup orienterede om, at der ikke er et stiftsudvalg vedr. mission i Århus Stift. Arbejdet varetages derfor under Det mellemkirkelige Stiftsudvalg.
  • Forslag om at invitere provst Søren Peter Hansen til næste møde i stiftsrådet for et indlæg i forbindelse med hans medlemskab af Etisk Råd. 

     

8.      ORIENTERINGSPUNKT: Orientering fra biskoppen (udgår)

 

9.      ORIENTERINGSPUNKT: Orientering fra stiftsudvalgene

9.1     Det mellemkirkelige stiftsudvalg Hanna Broadbridge orienterede om:

  • den afholdte stiftsdag den 12. november 2011 om forfulgte kristne
  • Internationale kirkedage, der afholdes den 8.-10. juni 2012
  • studierejse til Norfolk Stift for alle stiftsrådsmedlemmer og andre interesserede 3-4 dage i løbet af efteråret, formentlig omkring weekenden den 6./7. oktober 2012.
  • Nordisk Kirkekonvent på kursuscentret Liselund den 27.-31. august 2012.

9.2     Stiftsudvalget for diakoni og sjælesorg Jørgen Bækgaard orienterede om:

  • Den afholdte temadag om Krop og Religion med spændende og gode tilbagemeldinger fra sundhedspersonalet
  • Den afholdte temadag om udsatte børnefamilier. Der blev skabt gode netværkskontakter om frivillige initiativer for børnefamilier, der har det svært
  • Planlagt konference den 11. maj 2012 om samspil mellem diakoni og social omsorg.
     

9.3     Stiftsudvalg vedrørende Unge og Kirke Karin Skouboe orienterede om:

  • Den afholdte visionsdag for Unge og Kirke og refererede fra de overheads, der blev vist på dagen, en række temaer m.v., der blev taget op. Der er ikke berammet nye møder.
     

9.4     Stiftsudvalg vedrørende Islam og Kristendom Punktet udgår, da Egon Schou Hansen havde meldt afbud til stiftsrådets møde.
 

9.5     Stiftsudvalget vedrørende Århus Stift som Grønt Stift Intet nyt. Næste møde afholdes den 10. februar 2012.

9.6     Valgforberedelsesudvalget Udvalget afventer nærmere udmeldinger fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Landsforeningen.


9.7     Kommunikationsudvalget Lisbeth Lindegaard orienterede om det første afholdte møde i stiftsrådets kommunikationsudvalg, herunder at man besluttede at arbejde videre med:

  • Muligheden for at lave opsøgende arbejde i forhold til de lokale folk, der arbejder med kommunikation i sognene.
  • Skabe netværk for disse lokale kommunikationsmedarbejdere.
  • Nyheder og information bør videreformidles via stiftets hjemmeside.

Til næste møde i stiftsrådet forventer udvalget at have et oplæg til drøftelse.

 

10.    ORIENTERINGSPUNKT: Orientering om status for stifternes Kapitalforvaltning v/Asger Larsen
Asger Larsen orienterede fra sidste møde i den fælles kapitalforvaltning, herunder

  • Drøftelse vedr. anbefaling af indlåns- og udlånsrente for 2013.
  • Etik i investeringerne
  • Brug af erhvervsobligationer. 

     

11.    ORIENTERINGSPUNKT: Orientering fra fællesfondens Budgetsamråd v/Hans Orla Wagner

Der har ikke været afholdt nyt møde siden stiftsrådets sidste møde. Hans Orla Wagner fremhævede enkelte punkter, herunder:

  • Problemer i forbindelse med afskaffelse af kompensation for anden lovgivning, herunder de økonomiske konsekvenser for finansieringen af særpræster. 

     

12.    ORIENTERINGSPUNKT: Orientering fra Folkekirkens Nødhjælps Råd v/Jens Hede Jensen

Intet nyt.

 

 

13.    ORIENTERINGSPUNKT: Orientering om status for KAS-systemet: Kapitaladministration og forvaltning af gravstedskapitaler samt GIAS: Gravstedsaftale Indberetnings- og Administrations Systemet v/stiftskontorchef Jette Madsen.

Jette Madsen orienterede om, at de nye systemer er ved at blive testet. Århus Stift og Viborg Stift er udpeget til at varetage opgaverne, men også menighedsråd og provstiudvalg er inddraget i opgaverne. Man forventer, at systemerne kan tages i brug den 01. september 2012. Der vil snarest blive udsendt et nyhedsbrev til stiftsrådene.

 

14.    ORIENTERINGSPUNKT: Afgørelser truffet af biskoppen som forretningsfører (bilag fremsendt)

 Ingen bemærkninger.

 

15.    ORIENTERINGSPUNKT: Eventuelt, herunder:

  • Forslag til emner for næste møde i stiftsrådet:
    Lis Glibstrup foreslog, at der på dagsordenen til næste møde sættes et beslutningspunkt til nedsættelse af et udvalg vedrørende Reformationsjubilæet.
    Mødeformen, herunder opstilling af bordene og eventuelle drøftelser i grupper blev drøftet. Forretningsudvalget overvejer dette inden næste møde. Jette Madsen foreslog, at stiftsrådet på et møde drøfter rådets mødeform, visioner, mål m.v.
    Der var enighed om, at provst Søren Peter Hansen indbydes til et indlæg om etik på næste møde.

 

 

Underskrifter  

mandag, den 31. januar 2012

 

Kjeld Holm (afbud)
Poul Henning Bartholin
Jens Hede Jensen
Mette Slivsgaard (udtrådt)
Linda Kristensen Bolet
Marianne Rolander
Lis Glibstrup
Birgit Skjerbæk Jacobsen
Hans Orla Wagner
Hanna D. A. Broadbridge
Karin Skouboe
Annemarie Bang
Egon Schou Hansen (afbud)
Tom Ebbe Jakobsen
Jørgen Bækgaard
Jan Carsten Sørensen
Asger Larsen
Jens Ole Henriksen (afbud)
Jan Schmidt
Lisbeth Lindegaard
Esben Thusgård

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Århus Stift


Udvalg i stiftet